Tilslut din egen enhed til Studie 30A
Det er muligt at tilslutte en medbragt enhed, hvis du gerne vil udnytte det gear, der er tilgængeligt i Studie 30A på din egen enhed. Dette kræver blot, at din enhed har en usb-c indgang. Dette tilslutter både skærm+TV, strøm, tastatur+mus, net-adgang, lyd-interface og midi-udstyr. Det er endda muligt at tilslutte en smartphone, hvis den har en usb-c indgang. Det er dog anbefalet, at bruge en computer.
Det eneste krav for din computer er faktisk bare, at du selv har en DAW (Digital Audio Workstation). Det er et program, som kan forbinde lydind-/udgange fra studiet til computeren. Du kan da bruge studiets mikrofoner og diverse gear. Det er en fleksibel løsning for dig, der gerne vil have fuld kontrol over dit projekt.
Studiets egen computer består af en Macbook Pro M1 Max, der kører på Ableton. Der er to eksterne skærme i studiet, der begge viser det samme indhold. Den ene skærm er på studiebordet, og den anden skærm er et TV, så alle dine venner kan følge med i, hvad der sker på computeren.